Gratis mindfulnessøvelser af speciallæge i almen medicin og klinisk sexolog Helle Trankjær.
Der er videnskabelig evidens for at mindfulness kan mindske angst, stress og forebygge depression, samt lindre kroniske smerter. Mindfulness kan anvendes til at lindre svære følelser og sætte fokus på nærvær og at være tilstede i sin krop – ikke mindst i seksuelle sammenhænge.
Guidede meditationer
Nedenfor finder du 4 gratis øvelser, du skal lave gennem et forløb på 8 uger for at opnå mere mindfulness i hverdagen.
Øvelse 1: Åndedrætsmeditation
De første 2 uger skal du lave denne øvelse én gang hver dag.
Her får du en vejrtrækningsøvelse, der kan give dig en god start på mindfulness øvelser. Ved at trække vejret på en rolig og bevidst måde kan du opnå mere ro i dit nervesystem – og derved mere både mental og fysisk velvære.
Varighed: ca. 9 minutter
Øvelse 2: Kropsscanningsmeditation
De næste 2 uger skal du lave denne øvelse én gang hver dag.
Her får du en øvelse som tilstræber bevidst fokus på følelser i kroppen i takt med at du guides igennem alle dele af kroppen fra top til tå.
Varighed: ca. 13 minutter
Øvelse 3: Sensuel kropsmeditation
Gennem tredje og fjerde uge skal du lave denne øvelse én gang hver dag.
Her får du en øvelse, der er opbygget efter samme princip som en almindelig kropsscanning, blot er der i denne øvelse fokus på sensuelle følelser i kroppen.
Varighed: Ca. 13 minutter
Øvelse 4: Sensuel kropsmeditation 2.0
De sidste 2 uger skal du lave denne øvelse én gang hver dag.
Her får du en øvelse, der kan anvendes som den forrige. I denne øvelse er der mulighed for at lave en kropsscanningsmeditation i kombination med berøring af kroppen
Varighed: Ca. 20 minutter
Om hjemmesiden
Hjemmesiden og videoerne er produceret af klinisk sexolog i Købenahvn og speciallæge i Almen Medicin, Helle Trankjær, og indtalt af speciallæge i Almen medicin Ingeborg Roesdahl.
Inspiration til at producere øvelser i seksuel mindfulness har jeg fra min ven i USA Tj Bartel. Han har produceret sexitations – øvelser i sensiel mindfulness. Sensuel mindfulness kan vække nydelse i kroppen og kan blandt andet bruges af kvinder med underlivssmerter og muskelspændinger.